Artikel top billede

Lars Løkke skal redegøre for it-rod

Tre godkendte leverandører af ESDH-systemer møder massiv kritik fra offentlige kunder. Nu skal finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) redegøre for, om det var de rigtige leverandører at vælge.

Kritikken af leverandørerne under det fælles offentlige indkøb af ESDH-systemer (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering) havner nu på finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) bord.

Flere politikere undrer sig over, at der blandt de mange offentlige kunder, der har købt ind under den såkaldte FESD-aftale (Fællesoffentlig Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering), er så stor utilfredshed med de tre godkendte leverandører.

"Jeg kan ikke svare på, hvorfor det er gået galt, men vil efterspørge finansministerens redegørelse for sagen," siger it-ordfører Morten Helveg-Petersen fra de Radikale.

Morten Helveg-Petersen mener, der er grund til at gå videre med sagen, hvor CSC/Scanjour, Software Innovation og Traen, ifølge de offentlige kunder, har været skyld i problematisk integration af it-systemerne.

Sønderlemmende kritik

For nylig fik Computerworld aktindsigt i to evalueringsrapporter i Økonomistyrelsen, der skulle belyse de kommunale og statslige kunders tilfredshed med leverandørerne.

Dommen var hård.

I rapporten om kommunerne, kaldes Traens support 'dårlig og urimelig langsom'.

Kommunerne var utilfredse med testen af leverandøren, der ikke 'levede op til de kvalitetskrav, der normalt stilles til test'.

Også de statslige myndigheder har kæmpet med problemer.

"Størstedelen af ministerierne har oplevet store leveranceproblemer, herunder fejlrettelser," lyder det i en anden rapport.

Fortsættes...

Opsigelser på stribe

Leverandøren Software Innovation fik opsagt tre kontrakter med kommuner, og fik offentlig kritik fra Kommunernes Ladsforening, Danmarks Radio og en række andre aktører over for lang ventetid på support og en udskiftning af projektledere, der gjorde det vanskeligt at samarbejde.

CSC blev kaldt en 'bøvlet leverandør' af Forsvaret, og fik et brev fra fem ministerier, der udtrykte deres klare utilfredshed med CSC og ScanJour.

Alle aftalerne er indgået under FESD-aftalen.

Hvad har det kostet?

Hos Enhedslisten vil it-ordfører Per Clausen vide, dels om det var rigtigt at godkende de tre leverandører, og dels hvad det har kostet skatteyderne, at der har været omfattende forsinkelser og problemer med leverandørerne.

ESDH-systemerne er rygraden i mange myndigheders arbejde.

De bruges til journalisering og håndtering af notater, præsentationer, rapporter, mails, kommunikation med borgere og så videre.

Tilfreds kontorchef

Lige nu er næste runde af udbud, kaldet FESD 2, i forberedelsesfasen.

Økonomistyrelsen og IT - og Telestyrelsen har allerede afholdt møder med ESDH-leverandører og FESD-leverandørerne, for at drøfte den fremtidige form for indkøbsaftalen.

Men hos Den Digitale Taskforce i Finansministeriet er kontorchef Lars Frelle-Petersen ikke helt så kritisk.

"Vi har fået nogle erfaringer på godt og ondt med FESD, og vi står stærkere som kunder nu," siger Lars Frelle-Petersen.

Han forklarer, at FESD overordnet set er en succes, selv om der har været problemer med implementering mange steder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere